lørdag den 20. april 2013

Op og ned...

I søndags lagde jeg lige en plan for træning i løbet af ugen, men men her sidder jeg lørdag aften og har faktisk ikke været ude en eneste gang i endnu... Min motivation går virkelig op og ned. Men den topper faktisk lige før vi skal spise (!!) eller en times tid efter, lige der hvor jeg putter Prutten. Når kl. bliver omkring 20, så er jeg færdig og har ikke mere energi.
Men jeg kan mærke, at jeg skal have rusket op i mig selv. Jeg har jo taget en udfordring op - Kvindetri til august - så derfor har jeg fået bugseret min mors cykel til matriklen (da hendes er væsentligt bedre end min (!!!))
Så i morgen står den på 5 km cykling, 3,3 km løb og 2,5 km cykling hjem. Jeg har ikke prøvet at kombinerer cykling og løb før, så det bliver lidt spændende at se, hvordan mine lår tager det...

God lørdag derude :)

fredag den 5. april 2013

Løbekalender 2013 og 2014

Selvom året startede skidt, så er det alligevel lykkedes mig, at få bestilt lidt løb til for sommeren :) (jeg kan jo ikke lade være -gg-) Så her kommer årets udfordringer.
Den vil selvfølgelig blive opdateret, som sommeren skrider frem.


Disse løb er jeg tilmeldt:

31. maj 2013 - Frederiksberg Natløb - 5 km - Tid 33:52 min
9. juni 2013 - Alt for Damerne - 5 km - Tid 29:29 min
16. juni 2013 - Copenhagen Womens 10K - 10 km - Tid 01:01:08 min
25. august 2013 - Brøndby Kvindetri - 200 m svømning, 20 km cykling, 4 km løb - Tid ...
15. sep. 2013 - Copenhagen halvmarathon - 21,1 km - Tid ...
6. okt. 2013 - Eremitageløbet - 13,3 km - Tid ...

27. marts 2014 - WM Halvmarathon 21,1 km - Tid ...
18. maj 2014 - Copenhagen Marathon - 42,2 km - Tid ...

Disse løb overvejes:

12. maj 2013 - I Form løbet - 5 km
26. / 27. maj 2013 - Femina Kvinde løb - 5 km
3. sep. 2013 - SMUK løb - 5 km
8. sep. 2013 - Venindeløbet - 10 km
15. sep. 2013 - Støt Brysterne løb - 5/10 km
?? okt 2013 - Støt Hjertet løb - 5/10 km



torsdag den 4. april 2013

2. løbetur

ØV! Den 2. løbetur er lige så nederen, som den allerførste 2. løbetur. 3,8 km og det var godt nok hårdt. Hårdt for lungerne og det kunne mærkes lidt i benene. Det tog også 4 dage, før jeg kom afsted på den 2. løbetur. Havde faktisk lovet mig selv, at der skal løbes hver 2. dag, med mindre at det er absolut umuligt... og det har det faktisk ikke ligefrem været :-/
Men jeg kom afsted, med indrømmelsen af at den fantastiske motivation der var der for 4. dage siden, ikke lige var der i går. Men stædigheden har slået ind.
Jeg har Liked en side på facebook, der hedder motivation. Den handler om motiverende billeder og ordsprog, til at lette røven og komme igang. Selvom det ikke er alle billeder jeg syntes er lige fede (syntes nogen af dem er liiiiige tynde nok) så virker de. Jeg kom afsted.
Næste løbetur er i morgen efter arbejde. Ja, i morgen... efter arbejde... JA! Afsted med mig :)