Jeg fik det, jeg fik det sq :)
Jeg sad klar på tasterne, tirsdag kl. 15. Det var nemlig her VM Halvmarathon 2014-facebook siden ville sætte de første løbenumre i forsalg til Facebook gruppen. Jeg regnede med at det ville blive en hård slåskamp, men jeg var klar. Og det gav pote. 15.05 trillede bekræftelsen ind i min mailboks. YES!
Tror det bliver et kanon løb og jeg glæder mig :)
onsdag den 28. november 2012
tirsdag den 27. november 2012
Er du stavsbundet til din musik...?
Det er jeg. Rettelse, det VAR jeg.
Førhen kunne jeg ikke løbe uden musik. Jeg var bogstavelig talt stavsbundet til musik. Min største udfordring var, at jeg slet ikke kunne samle mig, når jeg kunne høre min gispende vejrtrækning. Jeg blev altid lidt panisk, for jeg lød som om jeg overhoved ikke kunne få vejret, hvilket fik mig til at stoppe op og gå.
En gammel ven smilte engang af mig og sagde, at jeg skulle prøve at løbe uden musik, for så kunne jeg lytte til min krop og rent faktisk løbe efter min krop, i stedet for, at min krop skulle løbe efter mig. Men jeg lyttede selvfølgelig ikke efter, for hvis jeg skulle løbe uden musik, måtte jeg sætte farten ned og det gav mig følelsen af, næste at løbe baglæns.
Men til Spartas fællestræning, har jeg lært ind til flere små sjove ting. Feks. det med musikken. Det er jo ikke særlig socialt at løbe med ørerne fulde af musik, så kan man ikke høre fællesbeskederne, have fokus på løbet (det er jo trods alt lidt tæt ;) eller hører trafikken. Så jeg prøvede sidste gang at løbe uden høretelefoner og kun med Endomondo i lommen OG hvilken succes oplevelse det var. Jeg løb 15 km uden musik, uden at gispe, uden vejrtrækningsproblemer og havde stadig lidt mere i benene, da vi stoppede. Og igen i søndags, var det samme succesfølelse. Efter 18,5 km, ingen musik i ørerne og lungerne sad hvor de skulle, havde jeg stadig et par km mere i benene (eller et par meter, men hvem tæller -gg-)
Så jeg glæder mig til at løbe mit næste 1/2 marathon UDEN musik i ørerne og opleve den enorme lykkefølelse :)
Førhen kunne jeg ikke løbe uden musik. Jeg var bogstavelig talt stavsbundet til musik. Min største udfordring var, at jeg slet ikke kunne samle mig, når jeg kunne høre min gispende vejrtrækning. Jeg blev altid lidt panisk, for jeg lød som om jeg overhoved ikke kunne få vejret, hvilket fik mig til at stoppe op og gå.
En gammel ven smilte engang af mig og sagde, at jeg skulle prøve at løbe uden musik, for så kunne jeg lytte til min krop og rent faktisk løbe efter min krop, i stedet for, at min krop skulle løbe efter mig. Men jeg lyttede selvfølgelig ikke efter, for hvis jeg skulle løbe uden musik, måtte jeg sætte farten ned og det gav mig følelsen af, næste at løbe baglæns.
Men til Spartas fællestræning, har jeg lært ind til flere små sjove ting. Feks. det med musikken. Det er jo ikke særlig socialt at løbe med ørerne fulde af musik, så kan man ikke høre fællesbeskederne, have fokus på løbet (det er jo trods alt lidt tæt ;) eller hører trafikken. Så jeg prøvede sidste gang at løbe uden høretelefoner og kun med Endomondo i lommen OG hvilken succes oplevelse det var. Jeg løb 15 km uden musik, uden at gispe, uden vejrtrækningsproblemer og havde stadig lidt mere i benene, da vi stoppede. Og igen i søndags, var det samme succesfølelse. Efter 18,5 km, ingen musik i ørerne og lungerne sad hvor de skulle, havde jeg stadig et par km mere i benene (eller et par meter, men hvem tæller -gg-)
Så jeg glæder mig til at løbe mit næste 1/2 marathon UDEN musik i ørerne og opleve den enorme lykkefølelse :)
fredag den 23. november 2012
Og heller ikke i dag...
kom jeg afsted på min løbetur, som jeg havde sat næsen op efter. Indtil flere overspringshandlinger blev taget i brug og nu er muligheden ikke-eksisterende.
Syntes det er tankevækkende, så svært det kan være at komme afsted, når man nu har så stort et mål og jo egentlig har motivationen for at det skal gennemføres. Når, men som altid, så må det være det også starter næste uges løb på søndag med fællestræning :)
God fredag :)
Syntes det er tankevækkende, så svært det kan være at komme afsted, når man nu har så stort et mål og jo egentlig har motivationen for at det skal gennemføres. Når, men som altid, så må det være det også starter næste uges løb på søndag med fællestræning :)
God fredag :)
onsdag den 21. november 2012
Jeg oooorker ikke....
.... at løbe idag... sådan havde jeg det i går. Jeg lavede overspringshandlinger, af den anden verden for at undgå at løbe. Og det lykkedes, jeg gik i seng i går aftes og tænkte: I morgen.... Der løber jeg....
Og det er så nu jeg sidder og overvejer, hvorfor jeg ikke har løbene skoene på. Mon det er opvaskens skyld, eller det er dåbsgaven til min niece der trænger til at komme lidt tættere på målet. Altså det er jo også lidt koldt, så jeg burde jo tage et par tykke sokker på og under et lunt tæppe.
KOM NU OP DIN DOVNE SKID!! En kammerat har meldt sin ankomst senere i eftermiddag... med Domino´s i hænderne og mon ikke der ryger en pandekage af, når det nu er denne særlige kammerat. Så mindst 10 km, burde der minimum stå på Endomondo senere.
Afsted med mig :)
UPDATE: Efter at være slumret hen på sofaen, hankede jeg op og fik skoene på.
8 km blev det til, en go tur rundt om Damhussøen i stiv vind :)
Og det er så nu jeg sidder og overvejer, hvorfor jeg ikke har løbene skoene på. Mon det er opvaskens skyld, eller det er dåbsgaven til min niece der trænger til at komme lidt tættere på målet. Altså det er jo også lidt koldt, så jeg burde jo tage et par tykke sokker på og under et lunt tæppe.
KOM NU OP DIN DOVNE SKID!! En kammerat har meldt sin ankomst senere i eftermiddag... med Domino´s i hænderne og mon ikke der ryger en pandekage af, når det nu er denne særlige kammerat. Så mindst 10 km, burde der minimum stå på Endomondo senere.
Afsted med mig :)
UPDATE: Efter at være slumret hen på sofaen, hankede jeg op og fik skoene på.
8 km blev det til, en go tur rundt om Damhussøen i stiv vind :)
Fællestræning...
Det er virkelig en helt ny verden for mig, at løbe sammen med andre. Jow, jeg har jo løbet en del kvindeløb, det sidste års tid. Men det er bare ikke helt det samme, som ganske almindelig træning en høj hellig søndag formiddag.
En løbetur for mig er, okay fart, musik og Fru Endo i ørerne. Total koncentration (da høresansen er blokeret) og kun fokus på min selv og mine skridt.
Men hold da op, velkommen til fællestræning. Der har jeg ydmygt måtte pakke alle mine små neurotiske tendenser langt væk.
Den første fællestræning med Sparta, var for mig personligt, lidt af en katastrofe. Jeg møder op sammen med godt 800 andre løbe entutiaster, der gerne ville være en del af den nye søndags-løbefamilie :)
Jeg løber, når jeg løber alene med en ca. gennemsnitsfart på 5.30 - 5.45 min/km, alt efter distancen. Så jeg tænker, at det nok passer fint til mig, at løbe med fartholderne 5.50 min/km. Se nu skal man jo vide lidt om fartholdere, når man sådan hopper på et hold (et system jeg ikke har fuldstændig styr på endnu, men det begynder at dæmre lidt) Når de løber med en gennemsnitstid på 5.50 min/km, så tager de højde for vanddepoter og lyskryds i deres sluttid. Dvs. Hvis der skal tilbagelægges 10 km, med 5.50 min/km, så er sluttiden 55 min. Denne tid er så inkl. tissepauser, lyskryds, væskedepoter, styrt (ja de forekommer) osv. Så den fart der bliver løbet, er jo lidt hurtigere end de, først forventede 5.5 min/km. Når man så, som jeg, troede at man løb hver km på 5.50 min, ja så bliver man slemt skuffet... forpustet... og helt slidt ned. Jeg kan godt afsløre, at det var de længste 13 km, jeg længe har løbet.
Dels fordi tempoen blev sat højere, end jeg plejer på længere distancer, dels fordi der var umådelig mange lyskryds undervejs og dels fordi vi løb 2 og 2 på række, på fortov rundt på Østerbro, hvor der skulle tages højde for tæt løb og forhindringer på vejen (Læs: busstoppeskilte, plader på vejene, kantsten, brosten osv.)
Det var meget på en gang for en fællesløber-novice som mig. Lidt for overvældende og lidt for lidt information. Der er en stor ekspertise at hente hos fartholderne, men der er også stor forskel på de forskellige personer.
Ugen efter blev jeg hjemme og løb de 15 km selv på 01.27.48. Det gik væsentlig bedre og jeg var ganske tilfreds med tiden. Så det gav mig alligevel lidt mod igen og den efterfølgende søndag stod jeg igen på Østerbro Stadion sammen med 836 andre og ventede i spænding på start :)
Denne gang valgte jeg at løbe med 6.20 fartholderne, dels fordi jeg ville længere ned i fart, men jeg faldt også i snak med en anden løber og hun løb her. Så vi fulgtes ad og vi havde et godt tempo sammen :) Tempoet var okay, kunne nok godt have fulgt 6.10 men hyggede mig og havde en god og positiv tur.
Eneste minus var, at da distrancen bød på, at man kunne vælge 15 km eller 18 km, hvilket vi var friske på, fik vi af vide at den så skulle løbes alene, da de ikke kunne dele sig op! Ja, så står man der og kender ikke den mose.... hvor søren skulle vi så løbe hen? Så vi fulgte pænt trop og rundede vores 15 km godt af.
Alt i alt en god positiv tur, der gør det lidt nemmere at stå tidligt op næste søndag :)
En løbetur for mig er, okay fart, musik og Fru Endo i ørerne. Total koncentration (da høresansen er blokeret) og kun fokus på min selv og mine skridt.
Men hold da op, velkommen til fællestræning. Der har jeg ydmygt måtte pakke alle mine små neurotiske tendenser langt væk.
Den første fællestræning med Sparta, var for mig personligt, lidt af en katastrofe. Jeg møder op sammen med godt 800 andre løbe entutiaster, der gerne ville være en del af den nye søndags-løbefamilie :)
Jeg løber, når jeg løber alene med en ca. gennemsnitsfart på 5.30 - 5.45 min/km, alt efter distancen. Så jeg tænker, at det nok passer fint til mig, at løbe med fartholderne 5.50 min/km. Se nu skal man jo vide lidt om fartholdere, når man sådan hopper på et hold (et system jeg ikke har fuldstændig styr på endnu, men det begynder at dæmre lidt) Når de løber med en gennemsnitstid på 5.50 min/km, så tager de højde for vanddepoter og lyskryds i deres sluttid. Dvs. Hvis der skal tilbagelægges 10 km, med 5.50 min/km, så er sluttiden 55 min. Denne tid er så inkl. tissepauser, lyskryds, væskedepoter, styrt (ja de forekommer) osv. Så den fart der bliver løbet, er jo lidt hurtigere end de, først forventede 5.5 min/km. Når man så, som jeg, troede at man løb hver km på 5.50 min, ja så bliver man slemt skuffet... forpustet... og helt slidt ned. Jeg kan godt afsløre, at det var de længste 13 km, jeg længe har løbet.
Dels fordi tempoen blev sat højere, end jeg plejer på længere distancer, dels fordi der var umådelig mange lyskryds undervejs og dels fordi vi løb 2 og 2 på række, på fortov rundt på Østerbro, hvor der skulle tages højde for tæt løb og forhindringer på vejen (Læs: busstoppeskilte, plader på vejene, kantsten, brosten osv.)
Det var meget på en gang for en fællesløber-novice som mig. Lidt for overvældende og lidt for lidt information. Der er en stor ekspertise at hente hos fartholderne, men der er også stor forskel på de forskellige personer.
Ugen efter blev jeg hjemme og løb de 15 km selv på 01.27.48. Det gik væsentlig bedre og jeg var ganske tilfreds med tiden. Så det gav mig alligevel lidt mod igen og den efterfølgende søndag stod jeg igen på Østerbro Stadion sammen med 836 andre og ventede i spænding på start :)
Denne gang valgte jeg at løbe med 6.20 fartholderne, dels fordi jeg ville længere ned i fart, men jeg faldt også i snak med en anden løber og hun løb her. Så vi fulgtes ad og vi havde et godt tempo sammen :) Tempoet var okay, kunne nok godt have fulgt 6.10 men hyggede mig og havde en god og positiv tur.
Eneste minus var, at da distrancen bød på, at man kunne vælge 15 km eller 18 km, hvilket vi var friske på, fik vi af vide at den så skulle løbes alene, da de ikke kunne dele sig op! Ja, så står man der og kender ikke den mose.... hvor søren skulle vi så løbe hen? Så vi fulgte pænt trop og rundede vores 15 km godt af.
Alt i alt en god positiv tur, der gør det lidt nemmere at stå tidligt op næste søndag :)
tirsdag den 20. november 2012
Løbekalenderen 2013
(med forbehold for tilføjelser):
3. februar 2013 - Nike Marathontest 1 - 10 km - Tid
10. marts 2013 - Nike Marathontest 1 - 15 km - Tid
14. april 2013 - Nike Marathontest 1 - 21,1 km - Tid
19. maj 2013 - Copenhagen Marathon - 42,2 km - Tid
16. juni 2013 - Københavns Kvindeløb - 10 km - Tid
15. september 2013 - Copenhagen Halvmarathon - 21,1 km - Tid
Ikke tilmeldte løb (da tilmeldingen ikke er åben endnu ;)
I Forms kvindeløb
Frederiksberg Natløb
Alt for Damerne
DHL
Venindeløbet
Støt Brysterne
Eremitageløbet
Støt Hjertet
Marathon Start Op
Änglamarks Nytårsløb
Jeg glæder mig til at komme igang med næste års løb, meeeen jeg skal jo lige blive færdig med dette års løb først... tror jeg har et løb mere i vente, men det er vidst en familiebeslutning... følg med ;)
mandag den 19. november 2012
Den første motivation
Hvad der begyndte som starten på min kamp mod de obligatoriske "5 kg" alle vi kvinder ønsker at tabe, udviklede sig til en passion for løb.
Det var ikke planlagt, det var faktisk bare en pludselig indskydelse en torsdag aften, lige efter nytår. Jeg fik en pludselig trang til at røre mig og da jeg havde leget en smule med løbet før (Læs: en meget lille smule) tænkte jeg, at det var det nemmeste at kaste mig over.
Jeg gravede de støvede løbesko frem fra bunden af skabet, fandt noget varmt joggingtøj frem og smed lidt musik i ørerne.
Jeg havde googlet lidt og fundet en løbepartner - Endomondo - der som en tro følgesvend, har tracket hvert et skridt jeg har sat (faktisk flere, men det er en helt anden historie ;)
Min første tur var på beskedne 2,91 km, som blev tilbagelagt på 21,33 min. Hvor meget jeg gik og hvor meget jeg løb, har jeg lykkeligt fortrængt. Men kulden gjorde det lidt nemmere, at presse sig selv til at komme hurtigt hjem ;)
En spæd flamme var tændt og det tog ikke mange dage, før jeg var afsted på den næste løbetur.
Jeg er kommet en lang vej siden da og kan roligt konstaterer at løbet har bidt sig godt og grundigt fast i mig. På trods af den sene alder jeg er begyndt at løbe i, samt de helt almindelige familiære udfordringer, er det lykkedes mig at skabe resultater for mig selv, på forholdsvis "kort" tid, som jeg i den grad er stolt af.
En ordentlig stak løbenumre, skabet fyldt med t-shirts, et mål foto og en medalje. Alt det har givet mig blod på tanden, for at opnå mere :) Jeg har i den grad planer om flere målfotos til rammen og medaljer til tavlen.
Pudsigt at selvom man har rundet de 37 år, så kan ens første medalje, opnået for en egen præstation, få en til at revne af stolthed. Det er MIG der har trænet. Det er MIG der har haft ondt. Det er MIG der har løbet de mange kilometer alene. Det er MIN fortjeneste.
MEN jeg kunne på intet punkt have gjort det uden den helt utrolige opbakning fra min familie. Mine børn der er stolte af mig (både egne og bonusserne) Min kæreste kan ikke få armene ned, fordi jeg har drevet, her til. Uden hans opbakning (og pres...) havde jeg ikke gennemført. TAK SKAT <3
Så 2013 - Here I come :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)