Løbetur nr. 100

Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, at slå mine egne PRér også er jeg os lidt tal autist :D Så da jeg lige fik kigget lidt nærmere på min Endomondo så jeg, at jeg havde løbet 99 gange i 2012. Så kan jeg ikke bare lade stå til, så afsted med mig. 

Jeg hoppede i løbettøjet, åbnede døren og så at det regnede :( Men besluttede mig for, at en lille 5ér må det kunne blive til. Men da jeg først var afsted, var regnen ikke så slem alligevel. Så den lille 5ér, blev til en 10ér :) 

Glad er jeg. Når jeg kigger tilbage på 2012. Fra hvad der startede som en slankeplan, er blevet til en passion for løb. Det har givet mig tilfredsstillelsen, da jeg løb min første 10ér, men endnu mere det, det giver mig, at jeg kan løbe 10 km i dag, som en daglig løbetur og ikke et mål.

Jeg har løbet et 1/2 marathon 2 gange. Et officielt og et som en del af træningen. Begge med stor tilfredsstillelse for mig selv.

100 løbeture - 634 km i alt - i 2012. Det lugter jo lidt af en forbedring i 2013 ;-)

Nu er jeg jo tal nørd og statistikken taler for sig selv. Jeg kan jo se, hvor der skal sættes ind til næste år. Så på med løbeskoene og god nytår til jer alle :)

Det er skidt...

jeg får ikke løbet. Jeg har faktisk ikke løbet siden sidste lørdag og det er faktisk noget rigtig skidt :( Først er der tiden. Jeg er semi-græs-enke i disse dage, så mulighederne er ikke så store. Så er der vejret... ja, det er jo ikke noget der hedder dårlig vejr, men nøj det er en go undskyldning, for at blive indendøre. Og til sidst er der motivationen, den er da helt i bund i denne tid.
MEN på søndag SKAL jeg afsted til fællestræning, så kan det da være, at motivationen vender retur. Det er jo kun en lille 20ér, vi skal igennem -lol-

Søndagens træning blev til en udfordring

Sidste søndag stod der 18 km på planen, men da min smukke niece skulle døbes, tog jeg turen om lørdagen i stedet for.
Men jeg havde også lovet at hjælpe til med forberedelserne til barnedåben, så jeg skulle et smut til Ejby (Køge), så der skulle lige lidt planlægning indover.
Og alt imens jeg prøvede at lave en 18 km´s rute, slog det mig, at jeg jo ligeså godt kunne løbe 18 km hjemmefra, også blive hentet der hvor jeg nåede til.
Jeg kunne komme fra Valby til Greve på 18 km... meeeen hvis jeg løb til Karlslunde ville jeg komme op på 21.1 km.... og der åbnede udforingen sig, for kan jeg løbe 18 km, kan jeg sq os løbe 21.1 km.
Samtidig kunne jeg teste formen af og se, om jeg havde forbedret mig siden september.

Jeg stod op et par timer inden jeg skulle løbe og fik lidt morgenmad og en god mængde vand og energidrik. Væskebæltet skulle også testes, så det blev fyldt op med 2 x vand, 2 x energidrik og 2 energigel (ja ja, det skulle jo prøves -gg-)
Også afsted med mig. Ud til Gammel Køge Landevej også bare derudaf. Udover alle lys krydsene gik det faktisk ganske udemærket. Solen skinnede og alting kørte helt efter planen. 
Jeg landede på Karlslunde St. 2 timer og 14 min. senere. hvilket er en forbedring på 6 min. siden september. Ydermere, så løb jeg hele vejen (udover når jeg indtog væske. Der tog jeg mig den luksus, lige at puste ud og drikke. Dog i hurtigt gå tempo). Jeg husker de sidste 3-4 km fra september. Jeg gik mere end jeg løb (sådan føltes det ihvertfald) og jeg kunne ikke have løbet 10 meter længere. Jeg var færdig. Men denne gang, gik de sidste par kilometer væsentlig bedre. Ingen pauser, tempoet lidt nede og alligevel overskud til lidt mere.

Da jeg nåede frem og ventede på min svoger, kiggede jeg lidt på min Endomondo. I år havde jeg løbet 599,94 km.... Også slog mit autistiske gen til... 60 meter.... også havde jeg rundet 600 km i 2012. Med en let hovedrysten af mig selv, tændte jeg for min Endomondo igen og løb fra stationen ned til motorvejsafkørslen (600 meter) og så var smilet stort. Nu havde jeg nemlig rundet de 600 km, ind til videre :)

Det var en fed følelse at gennemføre endnu et halvmarathon. Endda med nye PRér og en væsentlig bedre form, på blot 2 mdr. Jeg glæder mig i den grad til forårets træning og ikke mindst Marathon i Maj :)

Hell Jearh...

Jeg fik det, jeg fik det sq :)
Jeg sad klar på tasterne, tirsdag kl. 15. Det var nemlig her VM Halvmarathon 2014-facebook siden ville sætte de første løbenumre i forsalg til Facebook gruppen. Jeg regnede med at det ville blive en hård slåskamp, men jeg var klar. Og det gav pote. 15.05 trillede bekræftelsen ind i min mailboks. YES!
Tror det bliver et kanon løb og jeg glæder mig :)

Er du stavsbundet til din musik...?

Det er jeg. Rettelse, det VAR jeg.
Førhen kunne jeg ikke løbe uden musik. Jeg var bogstavelig talt stavsbundet til musik. Min største udfordring var, at jeg slet ikke kunne samle mig, når jeg kunne høre min gispende vejrtrækning. Jeg blev altid lidt panisk, for jeg lød som om jeg overhoved ikke kunne få vejret, hvilket fik mig til at stoppe op og gå.
En gammel ven smilte engang af mig og sagde, at jeg skulle prøve at løbe uden musik, for så kunne jeg lytte til min krop og rent faktisk løbe efter min krop, i stedet for, at min krop skulle løbe efter mig. Men jeg lyttede selvfølgelig ikke efter, for hvis jeg skulle løbe uden musik, måtte jeg sætte farten ned og det gav mig følelsen af, næste at løbe baglæns.
Men til Spartas fællestræning, har jeg lært ind til flere små sjove ting. Feks. det med musikken. Det er jo ikke særlig socialt at løbe med ørerne fulde af musik, så kan man ikke høre fællesbeskederne, have fokus på løbet (det er jo trods alt lidt tæt ;) eller hører trafikken. Så jeg prøvede sidste gang at løbe uden høretelefoner og kun med Endomondo i lommen OG hvilken succes oplevelse det var. Jeg løb 15 km uden musik, uden at gispe, uden vejrtrækningsproblemer og havde stadig lidt mere i benene, da vi stoppede. Og igen i søndags, var det samme succesfølelse. Efter 18,5 km, ingen musik i ørerne og lungerne sad hvor de skulle, havde jeg stadig et par km mere i benene (eller et par meter, men hvem tæller -gg-)
Så jeg glæder mig til at løbe mit næste 1/2 marathon UDEN musik i ørerne og opleve den enorme lykkefølelse :)

Og heller ikke i dag...

kom jeg afsted på min løbetur, som jeg havde sat næsen op efter. Indtil flere overspringshandlinger blev taget i brug og nu er muligheden ikke-eksisterende.
Syntes det er tankevækkende, så svært det kan være at komme afsted, når man nu har så stort et mål og jo egentlig har motivationen for at det skal gennemføres. Når, men som altid, så må det være det også starter næste uges løb på søndag med fællestræning :)

God fredag :)

Jeg oooorker ikke....

.... at løbe idag... sådan havde jeg det i går. Jeg lavede overspringshandlinger, af den anden verden for at undgå at løbe. Og det lykkedes, jeg gik i seng i går aftes og tænkte: I morgen.... Der løber jeg....

Og det er så nu jeg sidder og overvejer, hvorfor jeg ikke har løbene skoene på. Mon det er opvaskens skyld, eller det er dåbsgaven til min niece der trænger til at komme lidt tættere på målet. Altså det er jo også lidt koldt, så jeg burde jo tage et par tykke sokker på og under et lunt tæppe.

KOM NU OP DIN DOVNE SKID!! En kammerat har meldt sin ankomst senere i eftermiddag... med Domino´s i hænderne og mon ikke der ryger en pandekage af, når det nu er denne særlige kammerat. Så mindst 10 km, burde der minimum stå på Endomondo senere.

Afsted med mig :)

UPDATE: Efter at være slumret hen på sofaen, hankede jeg op og fik skoene på.
8 km blev det til, en go tur rundt om Damhussøen i stiv vind :)

Fællestræning...

Det er virkelig en helt ny verden for mig, at løbe sammen med andre. Jow, jeg har jo løbet en del kvindeløb, det sidste års tid. Men det er bare ikke helt det samme, som ganske almindelig træning en høj hellig søndag formiddag.
En løbetur for mig er, okay fart, musik og Fru Endo i ørerne. Total koncentration (da høresansen er blokeret) og kun fokus på min selv og mine skridt.
Men hold da op, velkommen til fællestræning. Der har jeg ydmygt måtte pakke alle mine små neurotiske tendenser langt væk.
Den første fællestræning med Sparta, var for mig personligt, lidt af en katastrofe. Jeg møder op sammen med godt 800 andre løbe entutiaster, der gerne ville være en del af den nye søndags-løbefamilie :)
Jeg løber, når jeg løber alene med en ca. gennemsnitsfart på 5.30 - 5.45 min/km, alt efter distancen. Så jeg tænker, at det nok passer fint til mig, at løbe med fartholderne 5.50 min/km. Se nu skal man jo vide lidt om fartholdere, når man sådan hopper på et hold (et system jeg ikke har fuldstændig styr på endnu, men det begynder at dæmre lidt) Når de løber med en gennemsnitstid på 5.50 min/km, så tager de højde for vanddepoter og lyskryds i deres sluttid. Dvs. Hvis der skal tilbagelægges 10 km, med 5.50 min/km, så er sluttiden 55 min. Denne tid er så inkl. tissepauser, lyskryds, væskedepoter, styrt (ja de forekommer) osv. Så den fart der bliver løbet, er jo lidt hurtigere end de, først forventede 5.5 min/km. Når man så, som jeg, troede at man løb hver km på 5.50 min, ja så bliver man slemt skuffet... forpustet... og helt slidt ned. Jeg kan godt afsløre, at det var de længste 13 km, jeg længe har løbet.
Dels fordi tempoen blev sat højere, end jeg plejer på længere distancer, dels fordi der var umådelig mange lyskryds undervejs og dels fordi vi løb 2 og 2 på række, på fortov rundt på Østerbro, hvor der skulle tages højde for tæt løb og forhindringer på vejen (Læs: busstoppeskilte, plader på vejene, kantsten, brosten osv.)
Det var meget på en gang for en fællesløber-novice som mig. Lidt for overvældende og lidt for lidt information. Der er en stor ekspertise at hente hos fartholderne, men der er også stor forskel på de forskellige personer.

Ugen efter blev jeg hjemme og løb de 15 km selv på 01.27.48. Det gik væsentlig bedre og jeg var ganske tilfreds med tiden. Så det gav mig alligevel lidt mod igen og den efterfølgende søndag stod jeg igen på Østerbro Stadion sammen med 836 andre og ventede i spænding på start :)
Denne gang valgte jeg at løbe med 6.20 fartholderne, dels fordi jeg ville længere ned i fart, men jeg faldt også i snak med en anden løber og hun løb her. Så vi fulgtes ad og vi havde et godt tempo sammen :) Tempoet var okay, kunne nok godt have fulgt 6.10 men hyggede mig og havde en god og positiv tur.
Eneste minus var, at da distrancen bød på, at man kunne vælge 15 km eller 18 km, hvilket vi var friske på, fik vi af vide at den så skulle løbes alene, da de ikke kunne dele sig op! Ja, så står man der og kender ikke den mose.... hvor søren skulle vi så løbe hen? Så vi fulgte pænt trop og rundede vores 15 km godt af.
Alt i alt en god positiv tur, der gør det lidt nemmere at stå tidligt op næste søndag :)

Løbekalenderen 2013

(med forbehold for tilføjelser):

3. februar 2013 - Nike Marathontest 1 - 10 km - Tid

10. marts 2013 - Nike Marathontest 1 - 15 km - Tid

14. april 2013 - Nike Marathontest 1 - 21,1 km - Tid

19. maj 2013 - Copenhagen Marathon - 42,2 km - Tid

16. juni 2013 - Københavns Kvindeløb - 10 km - Tid

15. september 2013 - Copenhagen Halvmarathon - 21,1 km - Tid

Ikke tilmeldte løb (da tilmeldingen ikke er åben endnu ;)

I Forms kvindeløb

Frederiksberg Natløb

Alt for Damerne

DHL

Venindeløbet

Støt Brysterne

Eremitageløbet

Støt Hjertet

Marathon Start Op

Änglamarks Nytårsløb

Jeg glæder mig til at komme igang med næste års løb, meeeen jeg skal jo lige blive færdig med dette års løb først... tror jeg har et løb mere i vente, men det er vidst en familiebeslutning... følg med ;)

Den første motivation

Hvad der begyndte som starten på min kamp mod de obligatoriske "5 kg" alle vi kvinder ønsker at tabe, udviklede sig til en passion for løb.
Det var ikke planlagt, det var faktisk bare en pludselig indskydelse en torsdag aften, lige efter nytår. Jeg fik en pludselig trang til at røre mig og da jeg havde leget en smule med løbet før (Læs: en meget lille smule) tænkte jeg, at det var det nemmeste at kaste mig over.
Jeg gravede de støvede løbesko frem fra bunden af skabet, fandt noget varmt joggingtøj frem og smed lidt musik i ørerne.
Jeg havde googlet lidt og fundet en løbepartner - Endomondo - der som en tro følgesvend, har tracket hvert et skridt jeg har sat (faktisk flere, men det er en helt anden historie ;)
Min første tur var på beskedne 2,91 km, som blev tilbagelagt på 21,33 min. Hvor meget jeg gik og hvor meget jeg løb, har jeg lykkeligt fortrængt. Men kulden gjorde det lidt nemmere, at presse sig selv til at komme hurtigt hjem ;)
En spæd flamme var tændt og det tog ikke mange dage, før jeg var afsted på den næste løbetur.

 Jeg er kommet en lang vej siden da og kan roligt konstaterer at løbet har bidt sig godt og grundigt fast i mig. På trods af den sene alder jeg er begyndt at løbe i, samt de helt almindelige familiære udfordringer, er det lykkedes mig at skabe resultater for mig selv, på forholdsvis "kort" tid, som jeg i den grad er stolt af. 
En ordentlig stak løbenumre, skabet fyldt med t-shirts, et mål foto og en medalje. Alt det har givet mig blod på tanden, for at opnå mere :) Jeg har i den grad planer om flere målfotos til rammen og medaljer til tavlen. 
Pudsigt at selvom man har rundet de 37 år, så kan ens første medalje, opnået for en egen præstation, få en til at revne af stolthed. Det er MIG der har trænet. Det er MIG der har haft ondt. Det er MIG der har løbet de mange kilometer alene. Det er MIN fortjeneste.
MEN jeg kunne på intet punkt have gjort det uden den helt utrolige opbakning fra min familie. Mine børn der er stolte af mig (både egne og bonusserne) Min kæreste kan ikke få armene ned, fordi jeg har drevet, her til. Uden hans opbakning (og pres...) havde jeg ikke gennemført. TAK SKAT <3

Så 2013 - Here I come :-)