lørdag den 20. april 2013

Op og ned...

I søndags lagde jeg lige en plan for træning i løbet af ugen, men men her sidder jeg lørdag aften og har faktisk ikke været ude en eneste gang i endnu... Min motivation går virkelig op og ned. Men den topper faktisk lige før vi skal spise (!!) eller en times tid efter, lige der hvor jeg putter Prutten. Når kl. bliver omkring 20, så er jeg færdig og har ikke mere energi.
Men jeg kan mærke, at jeg skal have rusket op i mig selv. Jeg har jo taget en udfordring op - Kvindetri til august - så derfor har jeg fået bugseret min mors cykel til matriklen (da hendes er væsentligt bedre end min (!!!))
Så i morgen står den på 5 km cykling, 3,3 km løb og 2,5 km cykling hjem. Jeg har ikke prøvet at kombinerer cykling og løb før, så det bliver lidt spændende at se, hvordan mine lår tager det...

God lørdag derude :)

fredag den 5. april 2013

Løbekalender 2013 og 2014

Selvom året startede skidt, så er det alligevel lykkedes mig, at få bestilt lidt løb til for sommeren :) (jeg kan jo ikke lade være -gg-) Så her kommer årets udfordringer.
Den vil selvfølgelig blive opdateret, som sommeren skrider frem.


Disse løb er jeg tilmeldt:

31. maj 2013 - Frederiksberg Natløb - 5 km - Tid 33:52 min
9. juni 2013 - Alt for Damerne - 5 km - Tid 29:29 min
16. juni 2013 - Copenhagen Womens 10K - 10 km - Tid 01:01:08 min
25. august 2013 - Brøndby Kvindetri - 200 m svømning, 20 km cykling, 4 km løb - Tid ...
15. sep. 2013 - Copenhagen halvmarathon - 21,1 km - Tid ...
6. okt. 2013 - Eremitageløbet - 13,3 km - Tid ...

27. marts 2014 - WM Halvmarathon 21,1 km - Tid ...
18. maj 2014 - Copenhagen Marathon - 42,2 km - Tid ...

Disse løb overvejes:

12. maj 2013 - I Form løbet - 5 km
26. / 27. maj 2013 - Femina Kvinde løb - 5 km
3. sep. 2013 - SMUK løb - 5 km
8. sep. 2013 - Venindeløbet - 10 km
15. sep. 2013 - Støt Brysterne løb - 5/10 km
?? okt 2013 - Støt Hjertet løb - 5/10 km



torsdag den 4. april 2013

2. løbetur

ØV! Den 2. løbetur er lige så nederen, som den allerførste 2. løbetur. 3,8 km og det var godt nok hårdt. Hårdt for lungerne og det kunne mærkes lidt i benene. Det tog også 4 dage, før jeg kom afsted på den 2. løbetur. Havde faktisk lovet mig selv, at der skal løbes hver 2. dag, med mindre at det er absolut umuligt... og det har det faktisk ikke ligefrem været :-/
Men jeg kom afsted, med indrømmelsen af at den fantastiske motivation der var der for 4. dage siden, ikke lige var der i går. Men stædigheden har slået ind.
Jeg har Liked en side på facebook, der hedder motivation. Den handler om motiverende billeder og ordsprog, til at lette røven og komme igang. Selvom det ikke er alle billeder jeg syntes er lige fede (syntes nogen af dem er liiiiige tynde nok) så virker de. Jeg kom afsted.
Næste løbetur er i morgen efter arbejde. Ja, i morgen... efter arbejde... JA! Afsted med mig :)

fredag den 29. marts 2013

Klar, Parat, løb...

I dag kom mailen, om 1 år. 365 dage. Eller 8760 timer, skydes VM i Halvmarathon i gang. Puha, så er det vidst ved at være på tide at rejse mig efter mine skader.
Jeg har været nede i lige ca 2 måneder. 2 fiberspringninger og 1 svær omgang betændelse i læggen, har gjort at jeg måtte tage mit løb og mine skader seriøst. Jeg har brugt de sidste 2 mdr. med en fysioterapeut, som har aset og maset med mine ben (og der var vidst nok at gå igang med :) Men 1 1/2 uge før påske, fik jeg grønt lys for, at begynde - LANGSOMT - at træne op igen. Også faldt der sne og sne og sne og så var der lidt sibirisk kulde, så jeg holdt mig indendørs. Må desværre også indrømme, at motivationen lå på et meget lavt sted og måsen hvilede ganske fint i sofaen.
Men i dag, blev dagen hvor skoene blev støvet af og tøjet fundet frem. Jeg har få grønt lys til at løbe et par småture. 6 lunteture på 2 måneder, er hvad det er blevet til. Men i dag, er 1. dag mod mit halvmarathon i 2014.
3,91 km på 24,13 min. Gns.hastighed: 6:11. Det er et helt fint udgangspunkt. Benene har det godt og lungerne er næsten på plads igen ;)
Målet er at gennemføre næste års halvmarathon på under 2 timer. Altså en forbedring på 26 min. fra mit første halvmarathon og 14 min. fra mit 2.
Lysten og motivationen er høj i dag :) God påske til jer :)

fredag den 25. januar 2013

Så kom dommen ...

Jeg tog den tunge vej og besøgte en fysioterapeut i dag. Og det var ikke gode nyheder jeg gik ud med.

Dommen lyder som følger:
En svær betændelse i venstre læg, der har mere eller mindre lukket for blodtilførsel i benet... en fiber i højre baglår... mobile led og lange sener, der gør sig udtryk i, at jeg ikke mærker smerten når skaden opstår, først når den er rivende gal... Så jeg har fået en ny bedste ven... Fyssen... puha... 
Jeg må med hånden på hjertet tilstå, at det virkelig er noget r.. Udover at jeg må erkende at min marathon drøm ikke bliver til noget til maj, så har jeg også de 3 test løb op til, der også går i vasken. Det i sig selv, gør jo ikke det store, men når man har tilmeldt sig og det første løbe nr. til Test 1, lige er landet i postkassen, ja så bliver man sq lidt muggen. Men der er ikke så meget at gøre. Jeg skal minimum holde mig i ro, indtil jeg har været hos ham 2 gange mere. Næste gang date er tirsdag morgen, så håber jeg at få lidt hjemme øvelser der bare sparker røv. 
Når, men pt. er der ikke så meget andet tilbage at sige end, God røv og god weekend :-)


fredag den 11. januar 2013

Miss SourAss...

det er mig i disse dage.... Man skal kende sine begrænsninger... den sætning har jeg først rigtig lært, efter jeg er blevet en ivrig løber. Men i dette tilfælde betyder det, at jeg skal holde en lille pause... min skade i skinnebenet er nemlig tilbage, desværre. Og enten kan jeg gøre som sidst, løbe løbe løbe, indtil jeg dårligt kunne støtte på benet og pausen blev tvungen og lang. Eller jeg kan være voksen og holde mens tid er inde, begrænse skaden og pausen.
Det betyder også, at mit mål til maj, er blevet et usikkert mål. For nøøøøj hvor vil jeg gerne krydse målstregen efter 42,2 km, men jeg vil også gerne kunne gå dagen efter og løbe et par dage efter. Så nu må jeg være voksen og gøre det rigtige selvom det er fu..... sk... irriterende :o(

Mor er ikke sur, Mor er skuffet .... (men så kunne mor bare løbe med måde, i stedet for med konkurrencegenet først...)


tirsdag den 8. januar 2013

Søndage = Fællestræning ?

Ja! og så igen nej, forvirret... det bliver jeg os lidt. For jeg er SÅ hug på at have en fast trænings dag med selskab. Hvor man kan løbe sammen, snakke sammen og dele erfaringer. MEN det er så sjældent at jeg kan få lov at sove længe. Træningen starter kl. 9.30 på Østerbro, så det kræver lidt forberedelse for mig. Jeg skal ud af døren kl. 8.30 og jeg skal spise et par timer før (pga. den længere distance). Dvs. på en høj hellig søndag, hvor hele familien bobler, skal jeg op kl. 7.30 for at spise morgenmad også i tøjet og ud af døren. Jeg må indrømme, at det har været for nemt, at løbe selv. Jo jo, jeg løber søndagens distrance, blot alene. Og det var jo ikke helt det jeg ville, men forhåbentlig bliver det nemmere, når foråret nærmere sig :)

tirsdag den 1. januar 2013

2012 vs. 2013

Jeg startede op på mit løb den 5. januar 2012. Dette var en blanding af for mange kilo på sidebenene, dåbsattesten påstod at jeg ikke blev yngre og så trængte jeg i den grad til at bevæge mig igen.

Mit første løb blev små 2,91 km rundt i Hvidovre. De blev tilbagelagt på 21,33 minutter. Det var en kæmpe sejr for mig, at være igang med at løbe igen og den beslutning har jo i den grad bragt mig vidt omkring.

Så derfor satte jeg mig for, at løbe årets første løbetur i dag. Den skulle være kort men hurtig. Så selvom jeg har holdt lidt for meget hvil i december mdr. så blev det lange ben spændt foran. Jeg tilbagelagde de samme 2,91 km, men denne gang tog det kun 15,37 minutter. Så uanset hvor lidt jeg syntes jeg får løbet, hvor mange overspringshandlinger jeg laver eller hvor langsomt jeg syntes det går, så går det stadig fremad, jeg forbedre mig og kan se resultaterne på den lange bane.

2012 - 2,91 km - 21,33 min - Gns. hastighed 7,24 min/km

2013 - 2,91 km - 15,37 min - Gns. hastighed 5,29 min/km

Også er løbet igang i 2013, så må vi se hvor det bringer mig hen i år :)



Billedet er venligst lån hos AltforDamerne


For lange pauser

December mdr. var for mig en rigtig skidt løbe mdr. Manden min passede på gæsterne inde i Wallmans, så jeg var stort set græsenke hele mdr. Det i sig selv, giver jo ikke anledning til ikke at løbe. Men det gør børnene ;) Så Fra 1. dec til den 21. dec blev det til 2 løbeture og det er jo langt fra nok. 

En veninde spurgte mig, om det så ikke var svært at komme igang igen, især når det er de lange distancer, jeg løber. "Nøøø" svarede jeg. Syntes ikke der er de store udfordringer. Jow selvfølgelig er tiden absolut ikke optimal og det brænder da lidt i læggene, men ikke det vilde. Men da jeg så kom hjem, hoppede i løbetøjet og kom afsted, begyndte jeg at tænke over, hvad hun egentlig havde spurgt mig om og endnu vigtigere, hvordan jeg egentlig havde det i mit løb. JOW, jeg havde faktisk udfordringer med vejrtræningen, men tilsyneladende har jeg lært at tilpasse min fart til dagens form, så jeg ikke synderligt lagde mærke til det. Og JOW jeg holdt faktisk pauser i mit løb, men var mere fokuseret på, at holde farten oppe i min gang, end at være efter mig selv over, at jeg var nede at gå. Og JOW jeg har faktisk lidt mere ondt i min venstre læg, end hvad godt er, men jeg strækker også mere ud, når jeg så kommer hjem.Men alt det er blevet en vane for mig, så jeg tænker ikke længere over når jeg kompenserer for mit løb. Men JOW, det er faktisk pisse hårdt at starte op igen. NEJ, jeg kan faktisk ikke trække vejret ubesværet som jeg plejer og JOW det gør herre naller i læggen og ballemusklen, når jeg starter op. Men det bliver bedre og bedre, jo mere jeg kommer afsted. Og målet er at kunne løbe hver 2. - 3. dag. Om kalenderen giver plads til det, aner jeg ikke. Men nu må vi se :)


Godt nytår til jer alle og god vind i jeres løbesko :)

søndag den 30. december 2012

Løbetur nr. 100

Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, at slå mine egne PRér også er jeg os lidt tal autist :D Så da jeg lige fik kigget lidt nærmere på min Endomondo så jeg, at jeg havde løbet 99 gange i 2012. Så kan jeg ikke bare lade stå til, så afsted med mig. 
Jeg hoppede i løbettøjet, åbnede døren og så at det regnede :( Men besluttede mig for, at en lille 5ér må det kunne blive til. Men da jeg først var afsted, var regnen ikke så slem alligevel. Så den lille 5ér, blev til en 10ér :) 
Glad er jeg. Når jeg kigger tilbage på 2012. Fra hvad der startede som en slankeplan, er blevet til en passion for løb. Det har givet mig tilfredsstillelsen, da jeg løb min første 10ér, men endnu mere det, det giver mig, at jeg kan løbe 10 km i dag, som en daglig løbetur og ikke et mål.
Jeg har løbet et 1/2 marathon 2 gange. Et officielt og et som en del af træningen. Begge med stor tilfredsstillelse for mig selv.

100 løbeture - 634 km i alt - i 2012. Det lugter jo lidt af en forbedring i 2013 ;-)

Nu er jeg jo tal nørd og statistikken taler for sig selv. Jeg kan jo se, hvor der skal sættes ind til næste år. Så på med løbeskoene og god nytår til jer alle :)